Massiv sildebensparket & Chevron i Eg
Massive egeparketgulve fås i 2 trækvaliteter. “Select” uden knaster eller “Rustik” med små knaster op til 10 mm. Nogle producenter bruger betegnelsen “Natur”, som i princippet også er knastfrie parketstave men sjældent kan have små mikroknaster på 3-4 mm. De senere år er tendensen, at flere søger over mod de brede parketstave.
Dette gælder især for sildebensparket. Chevron (Fransk parket) er typisk altid lidt bredere men kan også fås fra 70 mm i bredden. Til små rum er de smalle parketstave i korte længder stadig meget efterspurgte.