Amerikansk Pitch Pine

Massivt plankegulv i Amerikansk Pitch Pine (Pinus Palustris)

Pitch Pine vokser langs USA østkyst fra New Foundland til Florida.  Træet vokser også sydligere i Mexico og kaldes “Honduras Pine”.  I Nordamerika betegnes træsorten af nogen som ”Southern Yellow Pine”.  Træsorten hører, som navnet tilkendegiver, til de gule nåletræsarter.  Pitch Pine har ligesom Ask en fantastisk struktur med store flotte åretegninger.  Det skyldes at træet er planskåret af stammens yderste sidebrædder og derved får alle planker et ganske ens mønster.

I hårdhed svarer den cirka til Skandinavisk fyrretræ.  Pommersk fyr og Sibirisk fyr er hårdere. Men modsat gulve i Europæisk fyr er Pitch Pine gulve helt knastfrie,  da træets rodstamme er relativt fri for grene.  Gulvet er som udgangspunkt ikke velegnet at installere sammen med gulvvarme.

Pitch Pine træet er meget langfibret og har derfor en tendens til at danne små tynde fine revner kaldet ”hårridser”.   Dette er meget svært helt at undgå.  Vi ser det ikke som en svaghed ved gulvet,  da fænomenet sjældent er stort i omfang.  Men det er en del af træets karakter,  som man må acceptere.

Monteringsstips
Vi anbefaler enten at lægge gulvet på krydsfiner- eller spånplader og skrue skruerne fordækt igennem fer’en ned i pladerne og fuldlime gulvet fast. Eller at montere gulvet fast på et bjælkelag med en strøafstand C/C på max. 80 cm.
I dette tilfælde, hvor plankens bredde er over 200 mm, anbefales altid at 2 skruer skrues i lodret fra oven cirka 4 cm fra kanten i hver bjælke og herefter proppes med trælim.

Nogle kunder synes, at propper ødelægger æstetikken men det er altså uden vores garanti at montere gulvet anderledes.

Specifikationer

Amerikansk Pitch Pine tilbydes i 2 dimensioner.  33 x 220 mm er nemmest at skaffe.

Type træsort:
Amerikansk Pitch Pine (South Yellow Pine)
Standardmål:
20 x 130 mm, 33 x 220 mm
Længder:
2,50 m – 4,50 m
Oprindelsessted:
New Foundland, Pensylvania, North Carolina, Georgia
Fugtighed:
KD: 8 – 10 %
Overfladehandling:
Dette gulv kan tilbydes efterbehandlet med sæbe/lud fra forskellige anerkendte ludbehandlingsfirmaer (Bona, Timberex).
En gulvbehandling omfatter udvanding, slibning, 1 x lud + 2 x sæbe behandling,   eller 1 x lud + 3 x mat lak.

Få et tilbud eller et godt råd til valg af dit næste trægulv

Udfyld nedenstående formular eller ring +45 24 65 40 95 for at få et tilbud.
Vi vender typisk tilbage samme dag eller næstkommende hverdag.



    Adresse
    Søborg Hovedgade 36,
    2860 Søborg
    Kontaktinfo
    info@wt-gulve.dk
    Åbningstider
    Mandag: Lukket
    Tirsdag - Fredag: 10:00 – 17:00
    Lørdag: 10:00 – 13:00
    Søndag: Lukket.