Montage- og lægningsvejledning for lamelplankegulve fra WT Gulve
Læggevejledning til lamelplankegulve
Valg af læggemetode
Valg af korrekt lægningsmetode er vigtigt for et godt slutresultat uden, at gulvet senere begynder at vride sig, revne eller løfte sig. Der er flere måder at lægge et lamelplankegulv korrekt på. Men som regel er der dog altid kun én metode, som er det bedste valg, og det er derfor vigtigt at kunne vurdere situationen rigtigt.
Til at bestemme dette valg har vi opstillet nogle generelle tips og råd.
Fuldlimet gulv
Typisk anvendes denne type gulvlægning, hvor der ikke er plads nok til at lave en undergulvskonstruktion. Både massive gulve og lamelplank kan fuldlimes. Der er en masse forhold at kontrollere omkring den relative fugt og temperaturen i betonen, inden man kan påbegynde denne lægge metode. Man anvender altid en tandspartel, som fordeler limforbruget jævnt på bagsidens overflade. Man skal huske en bred tandspartel og sørge for at finde en velegnet lim. Vi anbefaler en elastisk PU gulvlim fra f.eks. Stauf SMP930 eller Ecobond MS Chimiver. Ring til os for særlig rådgivning omkring fuldlimning ovenpå gulvvarme system af spånplader med spor og varmefordelingsplader.
Svømmende gulv
Det eneste velegnede gulv til denne lægningsmetode er klik-gulve. Klik-systemet fungerer i modsætning til fer¬, så plankerne låses sammen og arbejder som en stor plade løst på gulvunderlaget.
Man bør aldrig lægge et lamelplankegulv med fer¬ svømmende.
Dog hvis gulvet er bygget op af 3-lag og mindst holder 21 mm i tykkelse, så kan det lade sig gøre ved at lime den langsgående fer og not sammen. Men vi vil ikke anbefale denne lægningsmetode for fer¬ gulve, og slet ikke ovenpå gulvvarme, selvom det er en ”nemmere” lægningsmetode og derfor meget fristende.
Gulv skruet fordækt
Denne metode, hvor skruerne skrues skråt igennem fer’en ned i undergulvet anvendes for lamelplank kun ovenpå et eksisterende trægulv som undergulv eller på en træplade med en blød dug eller gulvpap imellem. Man kan ikke montere klikgulve på denne måde. I modsætning til massive gulve kan en billigere type skrue anvendes til montering af lamelplank, og man behøver ikke at for bore huller til skruerne. Lamelplank under 21 mm i tykkelsen bør ikke monteres fordækt på bjælkelag, da gulvets konstruktion med krydsfiner ikke har samme brudstyrke som et massivt gulv. Vi anbefaler ikke at skrue 2-lags gulve fordækt medmindre, at tykkelsen er 30 mm eller derover.
Dertil kommer forskellige hensyn som støj, isolering, pladsmangel osv., der også spiller ind på hvilken metoden, som man bør vælge. Men man bør aldrig gå på kompromis med reglerne for korrekt gulvlægning, fordi de besværliggør arbejdsprocessen, dræner pengepungen eller betyder afkald på komfort eller æstetik.
Da udgangspunktet fra hjem til hjem kan være meget individuelt, så anbefaler vi, at man altid grundigt undersøger alle forhold først og gerne indhenter gode råd og vejledning, inden man går i gang.
Adresse
2740 Skovlunde
Åbningstider
Tirsdag - Torsdag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 13:00